top of page

Alexander Lacik stopper som topchef i Pandora i 2026

Ritzau

Sep 30, 2025

Pandoras administrerende direktør, Alexander Lacik, går på pension ved generalforsamlingen i marts 2026.


Han har stået i spidsen for smykkegiganten siden 2019 og ledet en markant vækstperiode, hvor omsætningen steg med 45 procent til 31,7 mia. kr.


Afløseren bliver den nuværende marketingdirektør, Berta de Pablos-Barbier, der har været i Pandora siden 2024.Hun har tidligere været topchef hos Moët & Chandon samt haft ledende stillinger i Mars og Lacoste.


Bestyrelsesformand Peter Ruzicka fremhæver hende som en visionær leder med stærke analytiske evner.Han fortæller, at hun allerede under Laciks tid blev udpeget som en mulig efterfølger.


Aktien faldt dog 3,5 procent kort efter nyheden om ledelsesskiftet.Lacik siger, at han ser frem til pension efter mere end 30 år i ledelse hos globale brands.Han kalder jobbet som Pandora-topchef “den bedste oplevelse i mit arbejdsliv”.

bottom of page